Deborah’s

Det bliver en kort hilsen den her. Jeg sidder i mit staldtøj endnu! Jeg skal ud i bad, og det kan kun gå for langsomt.

Som jeg skrev var vi oppe og hente Finish på landet, og det var simpelthen så skønt at se ham. Han var også glad for at se mig. Mit gamle hjerte smelter, når jeg ser den dejlige hest. Sådan er det bare.

Jeg forfaldt til lidt synd her idag, og købte mad med hjem, jeg var for bombet til at tænke i mad, når jeg kom hjem. Imorgen endnu en lang dag, skal ned og handle og fylde luft i cyklen og måske stalden og ellers på banen hele dagen. Jeg må i bad, og snart i seng.

Mere på et senere tidspunkt. Rigtig god weekend, som blev startet så dejligt ved at se Finish igen. Intet glæder mig mere.

Det kan næsten dårligt beskrives, hvor dejligt det var at se alle vennerne igen. Både firbenede og tobenede. Jeg har virkelig savnet dem. Det vidste jeg jo godt, men når man så kommer derned igen, så kan man endnu mere mærke, hvor meget man har manglet det. Skønt, skønt! Det værste var dog, at ham den røde, var borte, da jeg kom imorges. Han var da taget på landet! Det er skam også fint, og han kommer ind her senere og jeg kører med op og henter ham. Dejligt. Glæder mig meget til at se ham, for selvom jeg har savnet alle, er det jo ham, jeg har savnet mest.

Det er jeg! Hold op, jeg er træt. Men okay jeg har jo også lige været syg selvfølgelig. Og for sent i seng kom jeg også igår, så der er vist ikke noget at sige til, at jeg gik ud som det berømte Julelys i stolen her tidligere, og at jeg stadig kæmper for at holde mig vågen. Den står vist på tidlig, tidlig i seng iaften.

Dertil kommer at følelelsemæssige spekulationer altid trætter. Spekulationer og spekulationer - ting der nager en mere el. mindre. Der er et par stykker af den slags ting p.t. bl.a. spørgsmålet om, hvad hulen jeg skal stille op med min gamle far, som bare har most over mine grænser op til flere gange nu. Helt ærligt så orker jeg ikke, at tale med ham, for jeg taler jo tydeligt for døve øren, og hvad bliver det næste så evt. - Det vil jeg ikke vide.

Anyway, jeg skal vist lige i omdrejninger igen og så må jeg se, hvordan det evt. kan løse sig med de der ting. Det plejer jo at vise sig på et tidspunkt.

Dagens nye indslag var burritos. Egentlig skulle det have været fulgt efter opskriften, men eftersom jeg glemte noget nede i byen og bestemt ikke orkede at skulle afsted mere, efter 2. omgang, så blev der improviseret over opskriften - og det viste sig at være ganske fint. Det smagte endda rigtig lækkert og kan på det varmeste anbefales. Her er hvad jeg brugte:

110 g hakket oksekød max 6%
52 g Blandede bønner i mild chilisauce (Kavli)
1 mellemstor revet gulerod
½ gul peber i tynde strimler
1 mindre løg i skiver
1 forårsløg i tynde skiver
1 spsk. Fromage Frais 0,3%
41 g Tortilla
½ tsk. paprika
½ tsk. garam masala
Salt og peber
½-1 fed presset hvidløg
1 tsk. solsikkeolie

Krydderierne blandes med kødet og stilles til side. Løg, peberfrugt og hvidløg steges i olie til løget er blødt. Sættes til side. Kødet svites på panden til stegt og løg m.m. blandes i. Bønnerne og tortillaen varmes. Torillaen tager 2 min. i varm ovn. Pas på den ikke får for meget - det gjorde min den første som måtte smides ud

Læg bønnerne på tortillaen, dernæst oksekødsblandning, reveet gulerod og til sidst fromage frais. Rul torillaen sammen og server med det samme. Bon Appetit!

P.S.: Faktisk smager det rigtig lækkert med det revne gulerod fremfor iceberg, hvilket jeg egentlig foretrækker, men man kan jo gøre lidt af begge også evt.

Jeg skulle jo som sagt have ordnet nogen ærinder idag. Jeg skulle handle til noget af det, jeg havde på min madplan og så skulle jeg på apoteket. Nu jeg var på gåben over broen - jeg kunne også godt selvom jeg havde cyklet - så benyttede jeg lejligheden til at fotografere sporarbejdet fra broen, som giver et lidt andet udsyn. Som det ses var vejret rigtig glot idag, så det var en dejlig gåtur ned til byen.

Turen til Apoteket var til gengæld en noget nedslående affære. Dels skulle jeg have en del, og er ikke helt på tilskud endnu, så det er dyrt, og så manglede jeg noget. Jeg skulle alligevel til lægen og have en influenzavaccine her nu, så det tænkte jeg så, at jeg kunne gøre idag, og få ordnet begge dele. Inden jeg får set mig om, har jeg købt medicin for over 500,- kr. Det er der ikke meget grin ved. Nå, men pyt skidt, sådan er det altså.

Hjem med varerne og sÃ¥ op pÃ¥ jernhesten og over til lægen. Jeg har af en eller anden grund fÃ¥et i hovedet, at hans konsultation er mellem 12-13. Det er den ikke, den er mellem 13-14. Nu er det 2. gang, jeg laver det nummer. Suk! SÃ¥ kunne jeg, havde jeg skullet “noget”, have siddet og ventet længe, for der er jo ogsÃ¥ patienter med tid. Gudskelov kunne sekretæren klare min ærinder inklusiv vaccination og det hele, sÃ¥ jeg var hurtigt hjemme igen. Dejligt. SÃ¥ kan jeg hente det sidste medicin imorgen.

SÃ¥ var der kun at fÃ¥ et dejligt bad, og pakke alle varerne ud, og forberede aftensmaden senere…

Jeg har trukket den lidt i ørerne. Efter min cykeltur forleden, tog jeg en hjemmedag igÃ¥r. Det tog mig ogsÃ¥ det meste af dagen og fÃ¥ skrevet indlæggene og ordnet fotos. Men jeg hyggede mig. Nu skal der lidt andre “boller pÃ¥ suppen”, og jeg skal bl.a. have handlet til noget spændende og sund aftensmad ifølge det med den gode stil og planlægning i forhold til vægttab og alt det her.

Desværre skal apoteket også frekventeres. Det er dyrt, men nødvendigt hvis ikke jeg skal kvæles i allergi bl.a. Jeg må hellere komme afsted. Så bliver jeg så glad, når jeg har fået gjort det jeg skal. Foreløbig god dag til jer.

Den tekst kender vi vist allesammen…..”blowing in the wind” er det - svaret. Og svaret pÃ¥ hvad. Ja se det er sÃ¥dan ret generelt, at folk Ã¥benbart ikke synes, de skal svare. Nu kan det sÃ¥ være mere el. mindre vigtigt det man spørger om, det giver sig selv. Men som hovedregel sÃ¥ er det altsÃ¥ (efter min ringe mening), det mindste man kan at svare. Er det sÃ¥ endda alvorligere ting, hvorved man ved udeladelse af sit svar sætter andre i en meget pernitten situation og knibe næsten, fordi man holder dem hen og sÃ¥ bare ikke svarer, sÃ¥ er man en pikansjos i mit hoved.

Jeg mener, hvis man spørger folk om noget udover de der ting, som er ligemeget, så er det jo fordi, det på et el. andet plan her en betydning enten praktisk, følelsesmæssigt, eller begge dele. Man føler sig dum og til grin, når man spørger ud i den blå luft, helt udover at det bare er så pisseuhøfligt.

Og grunden til at jeg pludselig tager dette op…. det med høflighed og gode manerer, har jeg haft oppe før, men grunden til det med svaret er, at jeg personligt lige har oplevet intet svar at fÃ¥, og en god veninde ogsÃ¥. Hvilket der var vigtigst af de to, skal jeg ikke spekulerer i, andet end at begge var meget vigtige. Men som hovedregel sÃ¥ synes jeg, at man har ret til et høfligt svar - som sÃ¥ kan være … “Jeg gider/kan ikke”, “Jeg har ikke tid lige nu, sÃ¥ jeg vender tilbage” el. hvad hulen der nu mÃ¥ være Ã¥rsagen til, at man ikke lige, kan forholde sig til det stillede spørgsmÃ¥l.

Læs resten af dette indlæg »

Krebinetten lå i fryseren og grønsagerne skulle bare koges i lidt bouillon, så var middagen i hus. Meget enkelt, men hvad der var i huset og så skulle det jo også gå op med restpointtal. Der var 6 at gøre godt med. Det lyder ikke af meget, men alle grønsagerne koster jo ingenting og bouillon heller ikke. Så det blev fordelt som følger:

95 g Krebinet

12 g Lätta

1 grøntbouillonterning

Spidskål

½ gul peberfrugt

Gulerod

Løg

Grønsagerne koges i bouillonen og krebinetten steges på panden. Krebinetten serveres med grønsagerne og de 12 g Lätta over og med salt og friskkværnet peber.

Og så var der ovenikøbet 2 points tilbage til en Latte også

Efter mødet med Saajke og hendes mor gik turen hjemad. Dog ville jeg lige ned bag slottet og have det øverste foto, og som det ses var de i fuld gang med optagelser

Jeg ved ikke, hvad det er med mig og filmoptagelser. Om det bare er fordi, jeg bor i et omrÃ¥de, hvor de optages ofte eller hvad. Først var det Flammen og Citronen, hvor jeg “faldt over” optagelser og forleden sÃ¥ jeg faktisk ogsÃ¥ filmbussen m.m. pÃ¥ Kirkevej, hvor de optager “Monsterjægerne”, men det foregik indenfor, og jeg havde heller ikke kameraet med for en gangs skyld. IgÃ¥r var det sÃ¥, hvad der viste sig at være Vølvens Forbandelse, (skal komme i april), da jeg fik undersøgt sagen nærmere, da jeg kom hjem.

Jeg kom op til slottet og synes godt nok, der holdt mange biler. Normalt må man jo ikke køre i haven, så jeg undrede mig lidt og tænkte om det var onsdag (der må man køre op til slottet). Det var det ikke, men så fik jeg øje på filmbussen. Flere biler, ledninger og det faktum at filmholdet var midt i frokosten, afslørede en filmoptagelse, men hvilken. Jeg er jo dødnysgerrig, og det har jo før betalt sig, så jeg tænkte, jeg skulle spørge nogen.

Nu havde jeg spottet en hestetrailer, og den var tom, sÃ¥ der mÃ¥tte følge mindst en firbenet med (der havde været en mere, men den var taget hjem), og ganske rigtig bag en hel række af biler gik hende her - Saakje, hvis fulde navn er: Saakje van Henswoude. Hende spurgte jeg, om jeg mÃ¥tte fotograferer, og det mÃ¥tte jeg da. Hun havde været i ilden en gang, og skulle igen og det havde heddet “til frokost” - nu var klokken henad 13, og hendes ejer, var noget træt i ansigtet af at gÃ¥ rundt med hende. Dels var hun selv lidt træt, og dels var Saakje meget træt af det her, og noget rundt pÃ¥ gulvet af et nyt sted, og sÃ¥ mange indtryk. At der var nogen, der midt i det hele synes, de skulle bruge et trykluftbor gjorde ikke sagen bedre. Jeg synes nu, hun tog det fantasisk pænt, og skyndte mig at forlade tanken om, hvis hun havde været en fuldblodshest Det var aldrig gÃ¥et tror jeg, medmindre det havde været min gamle ven Mr. Ibrahim.

Hun var blevet noget svedt, så hendes mor ville gerne have hende børstet lidt, så jeg tilbød selvfølgelig at holde, så hun kunne få ordnet hende lidt. Det er altså en noget anden fornemmelse end en fuldblod. Ikke dårligere, bare anderledes. Men sød var hun ganske bestemt, og vi blev skam helt gode venner og jeg gik da rundt med hende i noget der nærmede sig en halv time. Så gode venner, hun nu havde tid til, når hun skulle holde øje med alt, der foregik.

Jeg var egentlig spændt pÃ¥, hvor gode fotos var blevet, for stille stod hun altsÃ¥ ikke meget mere end havde hun været fuldblod skal sÃ¥ siges, men det er slet ikke sÃ¥ tosset endda. Rytteren kom og meldte, at der ville gÃ¥ en time mere, før de skulle i ilden. Det var ellers hÃ¥bet, at hun snart kunne sadle op og skridte lidt rundt pÃ¥ hende, indtil hun skulle pÃ¥ igen. SÃ¥ forlod jeg dem, for sÃ¥ længe havde jeg ikke kræfter til at vente. Bagefter kom jeg pÃ¥, at jeg jo helt glemte at spørge Saakje’s mor efter en mail el. noget, men jeg fandt hende pÃ¥ nettet da jeg kom hjem. Det gjorde jeg takket være det fine dækken, hvor der stod Frieserstalden pÃ¥. Og sÃ¥ var der sørme et website til. SÃ¥ nu kan jeg skrive til hende sÃ¥ hun kan se billederne. Nu hvor jeg alligevel havde kameraet, sÃ¥ skulle jeg da foreviges med stjernen, sÃ¥ det fik vi ogsÃ¥ klaret. Det var da en lidt sjov oplevelse. Og nu bliver jeg jo nødt til at se filmen Det er slet ikke sÃ¥ tosset at være hesteglad og nysgerrig pÃ¥ samme tid