Gnags spillede for nyligt på reggae-klubben Rub 'A Dub Sundays
Dagen før Gnags udgav deres seneste plade "Legepladsen" den 27. oktober, var de vilde kaniner inviteret til at give en koncert til Rub 'A Dub Sundays på Stengade 30.

De, der ikke fik plads i den tætpakkede sal, har nu mulighed for at se veteranerne vende tilbage til rødderne med "den mest organiske og boblende reggae, som nogensinde er blevet spillet af et dansk band". Sådan siger i hvert fald pressemeddelelsen, men døm selv inde på Concept Concerts.

Til den unikke koncert var de brede hits som "Den Dejligste Morgen" og "Når Jeg Bliver Gammel" sorteret fra, til fordel for klassikere som "Vilde Kaniner", "Safari" og "Slingrer Ned Af Vestergade". Gnags bød selvfølgelig også på sange fra den nye plade, der fik fire glade stjerner i GAFFA.

Anmelderen sagde blandt andet, at "Peter A.G. [har] fundet en ny musikalsk livskilde", og han når "tekstmæssigt [...] nye højder som næstekærlighedens vogter". Reggae-delen fungerer rigtigt godt på "Legepladsen", der er "lidt af et comeback for Gnags".

Se Gnags-koncert:

http://www.concept-concerts.com/

(Klippet fra Gaffa.dk, ord: Sune Rustrup, foto: Kenneth Mortensen, kmfoto.net)

Michael Falch & Boat Man Love

I Kampens Hede - live-cd/dvd

(4 ud af 6 stjerner)

Michael Falch har fuldt fortjent fået megen ros for sit samarbejde gennem de sidste to år med bandet ”Boat Man Love”. Sammen har de udsendt cd’erne ”Sang Til Undren” og sidste års ”Falder Du Nu”. Det ekstremt velspillende band har givet Falch en fornyet gnist i såvel sangskrivning som live. Her er vi tilbage til udgangspunktet: Ren svedig rock’n’roll - det klæder ham. Seks af de 15 sange, som cd/dvd’en indeholder, er således hentet fra disse to plader. Desværre ikke ubetinget de bedste sange fra de to ellers rigtig gode albums. De øvrige ni sange virker mere velvalgte, plukket fra Falchs efterhånden lange karriere. Højdepunkter er den smukke ”Den Eneste I Verden”, ”Min Stjerne” og en forbavsende stærk nyfortolkning af ”I Et Land Uden Høje Bjerge”. ”Over Vesterbros Torv” fra seneste plade står ligeledes stærkt. Optagelsen er fra spillestedet Stars i Vordingborg i en intim varm atmosfære. Alt i alt et fint dokument fra Michael Falch og band på landevejen. Teksterne medfølger og tåler at blive læst.

Se "Over Vesterbros Torv" fra dvd'en her:

http://www.youtube.com/watch?v=76jSbJtgYXo

http://www.falch.dk

The White Concert, Forum Horsens i aftes

(5 af 6 stjerner)

I går var det 40 år siden Beatles udsendte dobbeltalbummet "The White Album", som er en rodet og ujævn samling og ikke blandt Beatles bedste udgivelser. Historien om "The White Album" fik vi i aftes fortalt på forbilledlig vis, en aften hvor musikken for en enkelt gang skyld blev taget alvorligt på primetime-tv.

Det var tydeligt, at her var tale om ægte musikalsk kærlighed, både fra "The White Concert Band", som gjorde det fremragende hele vejen igennem, fra solister og bands og ikke mindst fra arrangørernes side. Her var styr på de store linjer og kælet for detaljen. Stor ros til alle parter. Alene en ting som det program, som lå til os, som en anden julegave, da vi kom til vore sæder. 75 siders velskrevet luksus i LP-format. Tænk engang om alle koncertarrangører gjorde sig så megen umage.

Det musikalske bundniveau var højt denne aften hvor 30 ualmindeligt forskellige kunstnere fortolkede 30 ualmindeligt forskellige sange af stærkt svingende kvalitet. På den måde var det ulige odds, men praktisk taget alle gik til opgaven med stor seriøsitet. "The White Album" rummer både nogle af de bedste og nogle af de ringeste sange Beatles nogensinde har indspillet.

Bo Kaspers Orkester skuffede lidt med sin noget ordinære og let forkølede åbning af koncerten. Erann derimod leverede en værdig og fin personlig fortolkning af den smukke "Dear Prudence".

The Storm var de første, der turde forholde sig frit til oplægget og gav en stærk og varmblodig udgave af George Harrisons "While My Guitar Gently Weeps". Fremragende. Inden da havde Julie sunget en blodfattig udgave af "Ob-La-Di, Ob-La-Da", der totalt manglede det punch, der ellers gør den udskældte McCartney-sang til en god popsang.

Forsanger i danske The Figurines, Christian Hjelm, gav os en udgave af "Martha My Dear", der var lige i øjet i bedste Beatles-stil med tuba og strygere - dejligt uhøjtideligt. Det var ligeledes tydeligt at Poul Krebs var i sit es som fortolker af Lennon-sangen "I'm So Tired". At lade operasangerinden Andrea Pellegrini synge sangen "Piggies", om de små grissebasser, var intet mindre end en genistreg. Beatles ville have elsket det!

"Hvor er det dog befriende at se noget virkeligt talent i denne tid med X Factor og den slags shit", som den veltalende vært Ray Cokes så rigtigt sagde efter Pellegrinis præstation.

Svenske Daniel Lemma lagde hele sjælen og alt sit talent i "Rocky Racoon" og gjorde det langt bedre end oplægget. Endnu et højdepunkt. Det samme gjorde Annika Aakjær i en forrygende fortolkning af "Why Don't We Do It In The Road" med den tændte orkesterleder og guitarist Per Chr. Frost på dejlig beskidt guitar. Aura gjorde det meget anderledes, men mindst ligeså talentfuldt, i en følsom udgave af "I Will", iført aftenens smukkeste kjole.

I andet sæt spillede Magtens Korridorer desperationen og håbløsheden helt ud til kanten i Lennons "Yer Blues". Hvor gjorde det godt efter den lalleglade "Birthday". Det færøske stortalent Teitur sang sønderknusende godt og enkelt med sin hudløst smukke stemme og intonation på "Mother Nature's Son", inden Kira Skov og Nicolai Munch Hansen igen skabte ravage i vores verdensbillede og svenske Eric Gadd fik kedet os ihjel med sin kønsløse version af "Sexy Sadie". Det formåede The Sandmen til gengæld at råde bod på med "Helter Shelter", der sad lige i rockskabet.

Outlandish gav os en pragtfuld version af Revolution 1, mens det hvidklædte publikum stod op og klappede under hele sangen. Jeg er enig med Ray Cokes, der sagde: "Lad os dog få den ud på en single". I det hele taget kunne mange af aftenens versioner snildt bære en plade og/eller dvd-udgivelse.

Aftenen blev sluttet af på smukkest tænkelige vis med Caroline Henderson, der fik kysset os godnat med sin smukke udgave af "Good Night" i en smuk scenografi, der næsten fik os i julestemning denne dejlige novemberaften.

Ses vi næste år i Horsens til fejring af Beatles mesterværket "Abbey Road"? I så fald vil jeg være at finde på første række. Tak Horsens for et helt enestående arrangement.

(Foto: Henrik Schütt)

Læs meget mere om The White Album & koncerten her:

http://www.dr.dk/Musik/Temaer/The_White_Album/20081024095137.htm